Bland tykmælk og det kolde vand. Tilsæt det kogende vand, til væsken bliver fingervarmt, og gæren kan tilsættes.
Tilsæt sukker, salt og havregryn.
Tilsæt melet lidt efter lidt. Brug røremaskine eller ske og ælt til sidst. Tilsæt kun mel, til dejen ikke hænger i fad og fingre. Læg dejen i en tildækket skål med låg og speedhæv den 15 min. i ovnen v. 30 grader (eller 30 min. v. stuetemperatur)
Form boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dyp evt. fingrene i lidt mel, når du skal trille. Der bliver ca. 16-18 boller af denne portion - afhængig af størrelse jo.
Pensl bollerne med mælk og drys med solsikkekerner/sesam/græskarkerner eller hvad du nu ellers foretrækker. Tildæk bagepladen med et viskestykke og stil den til speedhævning 15 minutter i ovnen v. 30 grader eller på køkkenbordet.
Tag bollerne ud og skru ovntemperaturen op på 200 grader varmluft.
Bag bollerne 13-15 minutter v. 200 grader varmluft. De skal bages midt i/ nederst i ovnen. Stil gerne et fad med vand ind i bunden af ovnen, så du opnår dampeffekt. Sænk evt. temperaturen lidt, hvis du synes de bliver for mørke.
Bollerne er færdige, når de er sprøde på toppen og lyder hule i bunden, når du banker på dem.