Lun vandet i elkedlen og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker og havregryn.
6 dl vand, 50 gram gær, 2 tsk sukker, 175 gram havregryn
Rør salt og hvedemel i, lidt efter lidt. Dejen kan røres bare med ske. Den bliver hård og fast og må godt klistre lidt. Du behøver ikke ælte dejen. Tilsæt mel til røreskeen kan stå selv i skålen.
2 tsk salt, 6-700 gram hvedemel (ca.)
Dæk skålen med et klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time (eller 20 minutter i ovnen v. 30 grader - IKKE varmluft)
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt bollerne på bagepladen med 2 spiseskeer. Drys med havregryn. Jeg fik 12 store boller. Tildæk pladen og lad bollerne hæve et lunt sted i 20-30 min. (gerne i ovnen v. 30 grader - IKKE varmluft
Drys: havregryn
Bag bollerne i ca. 15-20 minutter v.175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Bollerne er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune.
Nyd bollerne lune med smør, ost eller syltetøj på.