Afpuds mørbraden for sener og hinder med en skarp kniv. Sidder der lidt fedt, må det gerne blive på. Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Krydr mørbraden godt med salt og peber.
Vikl baconskiverne omkring mørbraden, så de overlapper lidt. Start i den ene ende og rul baconskiverne omkring, til hele mørbraden er pakket ind.
Varm lidt olie/smør op på en pande ved middel varme og brun nu mørbraden på alle sider, til baconen bliver sprød og gyldenbrun. Vend den jævnligt med to gafler og sænk evt. temperaturen, hvis den bliver for mørk.
Skru lidt ned for varmen. Tilsæt evt. ekstra fedtstof og lad gerne hvidløg eller friske krydderurter stege med på panden. Steg mørbraden videre 10-15 minutter, til den er gennemstegt, men stadig saftig. Vend den flere gange undervejs.
Skær evt. et lille snit i mørbraden på det tykkeste sted og tjek om kødsaften er klar. Den skal stadig føles lidt blød ved tryk. Brug gerne stegetermometer. Kernetemperatur: ca. 62-65 grader (saftig, let rosa) - 68-70 grader: gennemstegt.
Stegetiden afhænger af tykkelse. Min stegte ca. 25-30 min. i alt. Beregn lidt kortere stegetid, hvis du undlader bacon. Lad mørbraden hvile 5-10 minutter, før udskæring. Det gør kødet mere mørt og saftigt. Servér evt. med lidt af stegeskyen