Pisk æg, vaniljesukker og brun farin lyst og skummende. Pisk evt. æggehviderne for sig og vend i senere. Pisk honning i og sigt herefter alle de tørre ingredienser i. Vend dejen til den er klumpefri. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir
Bag rouladebunden midt i ovnen i ca. 6-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bunden skal være blød og må ikke bage for længe, hold øje med den.
Drys sukker på et stykke bagepapir og vip straks den nybagte rouladebund ud herpå. Træk bagepapiret bagpå forsigtigt af. Vil det ikke slippe, så tør det over med en fugtig klud. Smørcreme og syltetøj kan nu smøres på den afkølede bund.
Rul rouladen stramt om fyldet på den lange led og læg åbningen nederst. Lad gerne rouladen sætte sig nogle timer, gerne natten over. Opbevares på køl, godt indpakket i bagepapiret du har rullet rouladen ud på, med en plastpose omkring.
Rouladen kan nydes som den er, eller den kan pyntes med f.eks. smeltet chokolade i striber.