Skyl og nip jordbærrene og skær dem i skiver. Vend jordbærrene med kartoffelmel og 2 spsk af sukkeret. Lad jordbærrene trække, imens du laver dejen.
400 gram jordbær , 2 spsk kartoffelmel
Bland mel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker, salt og resten af sukkeret i en skål. Smuldr smørret i med fingrene.
150 gram sukker, 1 tsk vaniljesukker, 200 gram hvedemel, 100 gram havregryn, 1 tsk bagepulver, 150 gram smør, 1 nip salt, 2 spsk sirup
Tilsæt sirup og saml dejen med hænderne, til den kan samles til en kugle. Supplér evt. med ekstra sirup, hvis dejen virker lidt for tør. Du kan også fugte hænderne med lidt vand.
Smør en lille firkantet bradepande (ca. 21x30 cm) eller beklæd den med bagepapir. Fordel nu ca. 2/3 af dejen i bunden og pres dejen ud heri med hænderne. Dejen skal gå ca. 1 cm op af siderne. Fordel jordbærrene over bunden
Drys resten af crumbledejen over kagen og slut af med 1 spsk rørsukker på toppen og evt. mandler/mandelflager.
1 spsk rørsukker til drys og evt. grofthakkede mandler.
Bag kagen nederst i ovnen i ca. 20-25 minutter v. 175 grader. varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til den er sprød, gyldenbrun og føles fast. Hold øje med den ikke bliver for mørk. Bagetiden afhænger af formens størrelse og materiale.
Afkøl kagen helt, før du udskærer den i snitter. Jeg fik 15 jordbærsnitter af denne portion. Skær små kagesnitter, da kagerne er ret søde.
Kan nydes som de er eller serveres med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.