Æblesnitter med havregryn – her får du en god nem opskrift på lækre sprøde æblesnitter med kanel.
Uhm, jeg elsker bare æblekager og her får du opskriften på endnu en dejlig kage med æbler.
En særligt sprød én af slagsen, nemlig en dejlig kage med mørdejsbund, æblefyld og sprød æblecrumble topping. Der er kanel i dejen og sirup på toppen. Sikke en skøn smag!

De sprøde æblesnitter er meget nemme at lave og rækker langt. Der er kage nok til mange lækkersultne munde.
Dejen er enkel og skal ikke rulles ud, den skal bare trykkes ud i en lille bagepande og resten af dejen drysses på toppen som crumbledrys.
Nemt og lækkert! Kagedejen på toppen rister til en sprød crumble, der smager skønt! Prøv også disse muffins med crumbletop.
Jeg brugte en luksusversion, med både perlesukker og sirup på toppen. Det gav ekstra knas og sprødhed.
Disse æblesnitter er sprøde snitter med skøn æblesmag. Jeg har brugt æbler med skræl til kagen. Hvis skrællen er fin, kan du sagtens lade skrællen blive på. Den giver nemlig både smag og farve til kagen og så bevares de gode vitaminer fra æblerne jo også.
Æblesnitterne er med havregryn, der giver en særlig sprødhed. Opskriften er en god gammel klassiker fra bloggen. Prøv også disse versioner med brombær, blommer, rabarber eller jordbær.

Sprøde, søde og lidt rustikke snitter med æbler. Lækre som kage på et kagebord, men faktisk så fungerer de også godt som små søde “müslibidder” i madpakken eller som mellemmåltid.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme, lækre æblekager.
