Go Back Email Link
+ servings
Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift
Udskriv
No ratings yet

Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift

Lækre, bløde boller med appelsin, marcipan og kardemomme
Forb. tid1 time 45 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid2 timer
Ret: Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift
Køkken: boller, brunch, Jul
Servings: 17 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej til juleboller:

  • dl vaniljeskyr græsk yoghurt, creme fraiche, kærnemælk el. lign. kan også bruges.
  • 3 dl næsten kogende vand
  • 25 gram gær
  • 1 æg
  • 1 nip salt
  • 75 gram smør smeltet eller blødt. Kan erstattes med ¾ dl olie.
  • 35 gram sukker ca. 3 spsk
  • 2 øko. appelsiner Både skal og saft skal bruges - jeg fik ca. 1 dl appelsinsaft af mine appelsiner
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 700-750 gram hvedemel gerne Manitobamel
  • 100-150 gram revet marcipan kan udelades.

Pensling og drys:

  • 1 sammenpisket æg
  • Finthakkede mandler
  • Perlesukker kan erstattes med andet sukker

Sådan gør du

  • Lun vand i elkedlen og bland med skyr, så væsken bliver lunken. Rør gær, sukker, æg og smør ud heri. Skyl appelsinerne og riv appelsinskallen, før du presser saften af appelsinerne. Tilsæt begge dele og rør også revet marcipan i dejen.
    Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift
  • Rør mel i lidt efter lidt, sammen med salt, kardemomme og vaniljesukker. Tilsæt kun mel til dejen slipper fad og fingre. Det bliver en blød dej, der skal kunne formes til boller. Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel.
    Kardemommeboller med appelsin - luftige appelsinboller
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 45-60 minutter et lunt sted. Form boller og læg på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve lunt og tildækket i ca. 30 minutter. Pensl forsigtigt med æg og drys med hakkede mandler og perlesukker.
    Kardemommeboller med appelsin - luftige appelsinboller
  • Bag bollerne midt i ovnen ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 13-15 minutter eller til de er gyldne, sprøde og gennembagte.
    Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift
  • Nyd bollerne lune med smør på, men de smager også godt kolde.
    Juleboller med appelsin og kardemomme - nem opskrift

Noter

Dejen kan også bages som et helt julebrød. Beregn ca. den dobbelte bagetid.
Tilsæt også gerne f.eks. rosiner, tørrede tranebær eller revet æble til bollerne.
Holder sig friske i plastpose i 2-3 dage. Kan lunes igen i mikroovn/ovn/airfryer. Fryseegnede.