Skyl ribsene og nip stilken af. Dup dem tørre
Vend bærrene med 2 spsk hvedemel og 2 spsk sukker. Melet gør, at bærrene ikke så nemt synker til bunds i kagen. Du kan også bage kagen uden bær og så pynte kagen med flødeskum og bær til sidst?
Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
Smelt smørret i mikroovn el. gryde og vend det i æggemassen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med smørret og mælken. Vend kun med dejskraber, pisk ej her
Smør et kagefad eller en tærteform og hæld først halvdelen af dejen i. Jeg brugte et hjerteformet tærtefad, men et alm. tærtefad på ca. 25 cm eller andre ildfaste fade/springforme kan også bruges. Fordel ribsene ovenpå.
Tilslut fordeler du resten af dejen ovenpå. Bred dejen ud så godt du kan med en dejskraber.
Drys med perlesukker og evt. grofthakkede mandler. Bag kagen midt i ovnen i ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til den er sprød, gylden, gennembagt, men stadig svampet/saftig. Bagetiden afhænger af formen.
Pynt kagen med et drys flormelis. Den kan være lidt porøs at skære ud. Nydes gerne lun med vaniljeis, flødeskum eller råcreme/vaniljecreme til.