Del æggene. Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker. Pisk til det er hvidt og skummende. Brug gerne elpisker. Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen og pisk det i
Bland bagepulver i melet og rør det i skiftesvis med mælken. Rør kun forsigtigt nu og kun til der ikke er klumper i længere.
Beklæd en bageform med bagepapir. Mit fad målte ca. 25x30 cm. Vil du bage i ovnens store bradepande, tror jeg du skal tredoble portionen, fordoble som minimum? Fordel dejen i dejfadet. Det gøres bedst med en dejskraber
Fordel bærrene på toppen af dejen og pres dem lidt ned i dejen. Du kan også lægge skiver af æble- eller pærer på toppen? Bruger du blommer eller jordbær, så halvér dem gerne. Du kan også bruge syltetøj eller kompot
Bag bunden ca. 15-20 minutter nederst i ovnen v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagen skal blive fast ovenpå, men må ikke blive for mørk.
Pisk æggehviderne næsten stive og pisk nu sukkeret i, kun 1 spsk af gangen. Pisk godt imellem hver spsk. Marengsen er fin, når sukkeret er brugt og marengsen er glat, sej og du kan trække toppe i marengsen.
Tag kagen ud af ovnen og fordel marengsen på toppen. Bag kagen 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når marengsen er gylden og sprød. Kan nydes lun eller afkølet.