Karamelkager småkager med karamel opskrift
Karamelkager - lækre og sprøde karamelsnitter - nemme at lave
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Servings: 60 stk
- 100 gram blødt smør
- 75 gram flormelis 1½ dl
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 spsk lys sirup
- 150 gram hvedemel 2½ dl
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt mindre, hvis du tilsætter drysser flagesalt på toppen
Rør smørret med flormelis og vaniljesukker. Dejen kan røres blot med ske.
Bland bagepulveret i melet og rør det i sammen med siruppen. Ælt gerne med hænderne, det får dejen til at hænge bedre sammen. Tilsæt evt. lidt ekstra sirup
Beklæd en bageplade med bagepapir Del dejen i 3 lige store dele og form aflange dejpølser på bagepladen, så godt du kan. Rul dejpølserne flade med en kagerulle eller tryk dem flade med håndroden. Drys evt. lidt flagesalt/groft salt på
Bag karamelkagerne ca. 8-10 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Skær demud i 1½-2 cm brede snitter, straks de er kommet ud af ovnen med kniv el. pizzahjul
Lad kagerne afkøle, før de puttes i kagedåse.
Drys gerne lidt mandler eller flagesalt på toppen af kagerne.
Kagerne kan holde sig 1-2 uger i kagedåse, men de er spist længe før :-)