Bland vaniljeskyr el. lign. med varmt vand, til massen er lunken/fingervarm. Jeg lunede vandet i elkedel. Rør gær ud heri og tilsæt blødt smør, sukker, æg og vaniljesukker. Skyl og pres appelsinerne og tilsæt saften og evt. skal.
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt sammen med salt og kardemomme. Skyr er ret fast i konsistensen. Bruger du mælk el. lign., skal du måske bruge lidt ekstra mel. Ælt dejen godt. Rør mel i, til dejen slipper fad og fingre. Tilsæt evt. marcipan.
Lad dejen hæve tildækket 30 minutter i ovnen v. 30 grader, eller til dobbelt størrelse. Kan også jæve ca. 45 minutter tildækket på køkkenbordet.
Form nu små boller á ca. 80 gram og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg fik 17 stk af denne portion. Dejen kan også formes som brød eller f.eks. fletbrød.
Lad bollerne efterhæve tildækket ca. 20 minutter i ovnen v. 30 grader eller ca. 30 minutter på køkkenbordet (til dobbelt størrelse).
Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og drys med perlesukker/grofthakkede mandler.
Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min. v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn. De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune
Nyd gerne kardemommebollerne lune med smør