Kartoffelfrikadeller af stegt kartoffelmos opskrift
Kartoffelfrikadeller - smørstegte, sprøde og lækre
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Servings: 12 stk
- 3-4 dl kartoffelmos alternativt kog kartoffelmos af 6-7 kartofler, lidt mælk og en god smørklat. Kartoffelmos af pulver kan også bruges
- 1 æg
- 3 spsk mælk
- 4 spsk rasp kan erstattes med hvedemel eller kartoffelmel
- 1 fintrevet løg
- Rigeligt salt/peber
- Evt. lidt friskhakkede krydderurter eller andre krydderier måske: paprika
- Smør eller olie til stegning
Bland alle ingredienser godt sammen. Dejen skal være godt fast i det.
Steg kartoffelfrikadellerne i rigeligt smør eller olie ved middel varme. Form "frikadellerne" med en ske. Dyp evt. skeen i smeltet smør, så slipper "mosen" bedre. Hvis du vil lave kartoffelpandekager, så glat frikadellerne fladere
Steg frikadellerne 4-5 minutter på den ene side, før du vender dem. Stegeskorpen skal være gylden og sprød og hvis du vender dem for tidligt, kan de være så porøse at de falder fra hinanden.
Steg dem godt gyldne på begge sider og vend dem flere gange. Serveres rygende varme.
Få opskrift på kartoffelmos her. Kartoffelmos af pulver kan også bruges.
Hvis du tilsætter f.eks. skinketern eller ost, så kan kartoffelfrikadellerne spises som hovedret
Kan fryses