Go Back Email Link
+ servings
Udskriv
4.50 fra 2 stemmer

Knækbrød - nem opskrift med frø og kerner

Knækbrød nem opskrift med frø og kerner
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid25 minutter
Samlet tid55 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Keyword: knækbrød
Servings: 50 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2,5 tsk. salt
  • 2 dl vand
  • 0.5 dl olie
  • Evt.: Pensl med olie og drys med f.eks. revet parmesanost, paprika og salt eller andet krydderi,

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienser sammen til en tyk fast masse. Brug gerne røremaskine eller elpisker med dejkroge. Tilsæt olien lidt efter lidt. Måske du ikke skal bruge al olien. Dejen bliver tyk og klistret.
    Knækbrød med sesam, ost og krydderier
  • Læg et stykke bagepapir på bordet og fordel halvdelen af dejen på papiret. Læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
    Knækbrød med sesam, ost og krydderier
  • Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir og læg den over på en bageplade. Fjern det øverste lag bagepapir. Drys evt. et lag birkes eller solsikkekerner på dejen og rul en ekstra gang med kagerullen, så hænger drysset bedre fast.
    Knækbrød med majsgryn og kerner opskrift
  • Gør det samme med den anden halvdel af dejen. Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du nu synes) med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 20-25 min. ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) til de er gyldne og bagt så de kan sige "knæk".
    Knækbrød opskrift med korn og kerner
  • Du kan pensle knækbrødene før bagningen og drysse med f.eks. krydderi som paprika, hvidløgssalt eller sesamfrø
    Knækbrød med sesam, ost og krydderier

Noter

Mængden af korn, kerner og mel kan varieres.
Tilsæt f.eks. 3 dl havregryn og færre kerner. Du kan også bruge mere hvedemel og færre kerner, eller 2 dl. hørfrø og ingen græskarkerner. 
Knækbrødene kan holde sig 1-2 uger i tætsluttende beholder.