Konfekt med marcipan, nougat og chokolade
Skøn og lækker konfekt med nougat og hvid chokolade
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid30 minutter min
Samlet tid40 minutter min
Ret: Konfekt med marcipan nougat og chokolade
Servings: 12 stk
- 100 gram marcipan
- 50 gram nougat
- 150 gram chokolade hvid eller mørk overtrækschokolade
- drys: evt. nesquick kakaopulver eller lakridspulver
Rul marcipanen ud i en rulle, og skær den i 12 stykker
Put et lille stykke nougat på hvert stykke marcipan og tril marcipankuglen sammen om nougaten
Smelt overtrækschokoladen.
Jeg varmer min chokolade i mikroovnen 15 sekunder af gangen, til chokoladen er smeltet. Omrør flere gange undervejs. Brug en mikroovnsfast skål, gerne af glas
Vend marcipankuglerne i den smeltede chokolade og drys straks med lidt Nesquick eller lakridspulver. Stil konfekten til afkøling på en tallerken med et stykke madpapir
Marcipankuglerne er afkølede efter ca. ½ time i køleskab. De kan holde sig i ca. 1 uge hvis de opbevares i en tætsluttende beholder.
Chokoladen kan også smeltes over vandbad, hvis du foretrækker det
Drys på toppen kan udelades, men marcipankuglerne smager skønt med både Nesquick og lakridspulver.
Marcipankuglerne vil være et hit med både lys og mørk chokolade.
Hvis du bruger mørk chokolade kan du drysse kuglerne med lidt marcipansplitter før de stilles til afkøling.
Ælt evt. Bailey ind i marcipanmassen. Bailey marcipan kugler smager så godt.