1½kgparteret kyllingjeg brugte 1,5 kg parteret kylling blandet kyllingelår og rygben
1 løg i tern
1rødløgi tern
5fedhvidløg
5-6forårsløg
1rød peberfrugtandre farver kan bruges
2gulerødderi små tern
2hønsebouillonterninger
5spskhvidvinseddikekan udelades eller erstattes med hvidvin
Salt/peber
7dlriseller andre slags ris
1literkogende vand
Evt. Et drys røget paprika
Sådan gør du
Svits kyllingestykkerne og krydr dem godt på begge sider med salt/peber og evt. røget paprika
Tag kyllingestykkerne op og hold dem varme på en tallerken tildækket med stanniol
Svits alle grøntsagerne i kyllingefedtet - tilsæt evt. lidt olie. Svits bouillonterninger og hvidløgsfed med med og krydr godt.
Vend risene i og rør godt rundt
Læg kyllingestykkerne på toppen og hæld kogende vand ved. Portionen kræver en dyb sautérpande, wok- eller støbejernsgryde.
Læg låget på gryden/panden og steg ved middelvarme i ½ time på komfuret (eller i ovnen v. 175 grader varmluft)
Sæt herefter panden i ovnen uden låg (hvis den kan tåle varmen) og steg fadet 20-30 minutter v. 175 grader varmluft. Hold øje med at risene ikke bliver for tørre. Tryk dem evt. lidt ned i fadet undervejs.
Retten kan tilberedes i ovnen alene i 1 time v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), den sidste halve time uden låg.
Retten er færdig, når kyllingen er gennemstegt. Server retten rygende varm evt. med et lækkert madbrød til
Noter
Både kyllingelår og kyllingeoverlår kan bruges.
Retten kan tilberedes i ovnen alene i 1 time v. 175 grader varmluft, den sidste halve time uden låg.