Kylling langtidsstegt i øl i Römertopf opskrift
Mør og saftig kylling - langtidsstegt i øl i Römertopf
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid3 timer t
Samlet tid3 timer t 20 minutter min
Ret: Retter til Römertopf/stegeso
Servings: 4 pers.
- 1 kylling min vejede 1600 gram, du kan nøjes med en mindre
- 4-5 rødløg i både
- 2-3 løg i både
- 5-6 gulerødder i grove stykker
- 6 fed hvidløg
- 1 øl (33 cl) alle slags kan bruges. Øl kan også udelades og evt. erstattes af 2-3 dl afkølet bouillon
Sæt Römertopfen i blød i vand i en halv time. Fyld den herefter med løg skåret både, hele hvidløgsfed og halve gulerødder.
Læg kyllingen på toppen og gnid den godt med groft salt.
Når kyllingen er lagt godt til rette, hældes en øl ved. Vi havde classic øl tilfældigvis, men jeg tænker at du kan bruge alskens øl? Mørkt øl skulle også smage godt til kylling.
Sæt låget på Römertopfen og steg kyllingen 3 timer ved 150 grader varmluft (ell. 2 timer v. 175 grader) De sidste 10 minutter fyrer du temperaturen op på 200 grader varmluft og steger kyllingen færdig uden låg, så skindet kan blive sprødt.
Fisk evt. kyllingen op og steg den færdig i et fad for sig. Si løg og gulerødder fra stegeskyen og steg dem færdige i ovnen i et lille fad. De smager bedst hvis de får lidt stegt "bid". Jævn stegeskyen. Du får en fantastisk sauce, helt uden de store anstrengelser.
Øl kan også udelades og evt. erstattes af 2-3 dl afkølet bouillon
Kylling kan erstattes af andet kød - en god steg af svine- eller oksekød måske?