Hæld alle ingredienser i en tykbundet gryde. Kog i ca. 15-20 minutter og rør godt ca. hvert 2.-3. minut. Når karamelmassen begynder at slippe gryden, og er nået ca. 123-125 grader, er dine karameller færdige.
Har du ikke et bolchetermometer, så dryp lidt karamel på en kold tallerken og afkøl i køleskabet i 1 minut. Den er færdig, når den kan trilles til en kugle.
Beklæd en varmefast form med bagepapir og hæld karamellen heri. Brug gerne en lille bradepande af metal. Min form var ca. 20 x 30 cm.
Lad karamellen køle i det fri eller i køleskab. Efter ca. 15-30 minutter kan karamellen skæres ud i firkanter. Brug en skarp kniv til at skære karamellen ud eller klip med en god saks. Vend dem evt. med lakridspulver.
Pak karamellerne ind i madpakkepapir og gem dem i en kagedåse. Opbevares på køl, hvis du foretrækker hårde karameller - eller ved stuetemperatur, hvis du foretrækker blødere/fudgeagtige karameller.