Vask kirsebærrene, dup dem tørre og udsten dem. Skær dem i halve.
250 gram kirsebær
Smelt smørret i gryde eller 10-15 sekunder i mikrobølgeovnen, eller til smørret er smeltet. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
3 æg, 125 gram smeltet smør, 250 gram sukker
Tilsæt mandelessens eller Amarettolikør.
1 spsk mandelessens/mandelaroma
Vend det smeltede smør i med dejskraber.
Tilsæt hvedemel og vend dejen rundt med dejskraber.
125 gram hvedemel
Knus makronerne og rør dem i. Makronerne knuses nemmest i en pose. Rul evt. posen over med en kagerulle.
125 gram knuste makroner
Vend dejen forsigtigt rundt med en dejskraber.
Læg ca. 1 spsk dej i hver muffinform. Jeg brugte store, faste muffinsforme og fik 14 muffins af denne portion. Bruger du små muffinforme, så sæt dem evt. ned i en muffinsform af metal. Det holder bedre på formen. Mine stod bare på bagepladen
Fordel kirsebær ovenpå.
Fordel det sidste af dejen på toppen.
Bag muffinsene ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen på kagerne. Muffinsene er færdige, når de er sprøde og gyldne. Tjek om de er gennembagte med en tandstikker.
Kagerne kan nydes lune, men smager også godt afkølede. De bliver mere sprøde, når de er helt kolde.