Mørbrad med bacon i ovn opskrift med kartofler
En nem og lækker ret med mørbrad og timiankartofler
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid1 time t 20 minutter min
Samlet tid1 time t 40 minutter min
Ret: Svinemørbrad i baconsvøb med timiankartofler
Servings: 4 pers
- 1 svinemørbrad du kan bruge 2 svinemørbrad i stedet for. Kan erstattes med f.eks. kalkunbryst eller kyllingebryst
- 125 gram bacon
- 1½ kg kartofler i tern
- ½ kg gulerødder i tern
Honning senneps marinade:
- 1 spsk dijonsennep sød fransk sennep kan også bruges
- 1 spsk akaciehonning
- 1 spsk timian tørret eller frisk. Kan erstattes med andre krydderurter
- 1 tsk salt
- 1 tsk hvidløgspeber eller ½ tsk groft peber
- 0,75 dl olie
Hvid creme fraiche dressing:
- 3-4 dl creme fraiche
- hvidløgspeber
- oregano frisk eller tørret
- ½ tsk akaciehonning
- salt
Rør dressingen sammen
Skræl kartofler og gulerødder og skær i små tern. Jo mindre tern, jo hurtigere er retten at lave. Fordel kartofler og gulerødder i et stegefad. Afpuds mørbraden, ved at skære sener og hinder af. Pensl mørbraden med noget af sennepsdressingen
Vikl bacon udenom svinemørbraden og læg den i midten af kartoffelfadet. Fordel resten af marinaden på kartoflerne
Sæt fadet i ovnen ca. 30-35 minutter på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Vend kartoflerne flere gange undervejs. Vend også mørbraden.
Når mørbraden og baconskiverne er sprøde og har en kernetemperatur på 62-65 grader (let rosa) eller (70 grader for gennemstegt) tager du den ud og lader den hvile 10 minutter. Lad kartoflerne stege hele sprøde imens.
Servéres med creme fraiche dressing til
Du kan tilsætte andre grøntsager til fadet f.eks. rødløg og peberfrugt.
Brug gerne 2 svinemørbrad til retten.
Kalkunbryst eller kyllingebrystfilet kan også bruges.