Pisk smør, sukker og vaniljesukker hvidt. Pisk æggene i ét af gangen
Skyl/vask citronerne, riv skallen og tilsæt til dejen. Bland hvedemel med bagepulver og salt og rør det i, skiftesvis med mælken.
Pres citronen og tilsæt citronsaften til dejen. Gem saft fra ½ citron til glasuren.
Riv marcipanen og tilsæt. Vend dejen med en dejskraber
Beklæd en sandkageform / rugbrødsform med bagepapir. Min form målte 1½ liter. (30x11x6cm) Krøl bagepapiret, så er det nemmere at få til at ligge i formen. Fordel dejen i formen. Kan også bages i springform eller tærtefad.
Bag kagen ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bag kagen nederst i ovnen Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Lad kagen afkøle helt
Rør citronglasuren og fordel den på kagen. Du kan lave glasuren med citronsaft alene, blandet citron/vand eller med kogende vand alene. Den må gerne være lidt tyk, så den ikke løber for meget. Fordel glasuren på den afkølede kage.
Hak påskeæggene og drys dem straks på glasuren. før den stivner. Lad nu glasuren stivne helt før du skærer skiver af kagen