Citronkage med birkes. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig lækker og saftig kage med citron.
Uhm en lækker kage jeg bagte i weekenden. En helt perfekt citronkage, svampet, saftig og med syrlig citronsmag. Ideen opstod, fordi jeg lige havde øko-citroner i køleskabet. Perfekt! Gode råvarer og dejlige ingredienser kan altid kan få mine ideer til at pible. 😀
Det gode ved øko-citroner er, at skallen kan rives og puttes i kage. Uhm en citronkage er altid lækker. I dag ville jeg prøve at bage kagen med birkes.
En tidligere kollega serverede nemlig en citronkage med birkes for mig engang og siden har jeg haft lyst til at prøve min egen version.
Birkes gør noget helt specielt i kagen. De giver sprødhed og knas til kagen og tilfører også god smag.
Birkes gør også noget godt for kagens udseende synes jeg. Ih altså, jeg synes bare det er så fin en kage.
Du kan sagtens udelade birkes i kagen. Kig f.eks. med på denne opskrift på citronkage med marcipan, der er lavet ud fra samme opskrift.
Opskriften er helt min egen kreation. Jeg har eksperimenteret med en kage der ikke indeholder helt så meget smør, som andre citronkager.
Kagen blev alligevel svampet og lækker. Helt perfekt.
Jeg har brugt 1 citron i alt og den gav en perfekt citronsmag. På toppen brugte jeg en dejlig syrlig citronglasur. Perfekt til citrónkagen.
Kagen kan du sagtens lave med appelsin også. Sådan én glæder jeg mig til at prøve, måske som kage til jul, med marcipan i måske?
Citronkagen med birkes vil også være et hit med marcipan, så put du gerne lidt i, hvis du har.
Jeg spurgte jer der læser med på bloggens Facebookside, om I kunne gætte hvad det var for en kage jeg havde bagt.
Det kom der rigtigt mange gode bud og gode gætterier ud af. Alle de kager, jeg nu har fået lyst til at bage 🙂
Mange af jer troede det var en kanelkage, men snydt grønært! Det var faktisk citron. 🙂
Flere af jer sidder ivrigt og venter på opskriften, så jeg må hellere skynde mig at “hitte med den”. 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Citronkage med birkes – nem opskrift på saftig citron kage
Ingredienser
Citronkage:
- 160 gram smør blødt
- 200 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 3 æg
- 250 gram hvedemel
- 1 nip salt
- 2 tsk bagepulver
- ¾ dl mælk eller creme fraiche, tykmælk ell. lign.
- 1 øko. citron (revet skal og saft) gem 2-3 spsk til citronglasur. Kan erstattes med appelsin
- 3 spsk birkes kan udelades
- evt. 100 gram revet marcipan kan udelades
Citronglasur:
- 100 gram flormelis
- 2-3 spsk citronsaft kan erstattes med kogende vand
- evt. et par spsk kogende vand
Drys:
- 1 håndfuld mandler grofthakkede. Kan udelades eller erstattes med f.eks. grofthakkede påskeæg til påske
Sådan gør du
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker hvidt. Pisk æggene i ét af gangen
- Skyl citronen, riv skallen og tilsæt til dejen
- Bland hvedemel med bagepulver og salt og rør det i, skiftesvis med mælken.
- Pres citronen og tilsæt citronsaften til dejen. Gem et par spsk til glasur
- Tilsæt birkes og evt. revet marcipan og vend dejen med en dejskraber
- Beklæd en lille sandkageform med bagepapir. Min form målte 1½ liter. Krøl bagepapiret, så er det nemmere at få til at ligge i formen. Fordel dejen i formen. Kan også bages i springform eller et ildfast fad
- Bag kagen ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bag kagen nederst i ovnen Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Lad kagen køle
- Rør citronglasuren og fordel den på kagen. Du kan lave glasuren med citronsaft alene, blandet citron/vand eller med kogende vand alene Fordel glasuren på den afkølede kage. Hak mandlerne groft og fordel dem på kagen
- Lad gerne glasuren stivne, før du du udskærer den. Kagen er er frisk og lækker i flere dage. Opbevares indpakket på køkkenbordet
Noter
Fryseegnet. Pyntes evt. med påskeæg. Citron kan erstattes med appelsin.
Kagen kan bages som muffins også, halvér ca. bagetiden. Tilsæt gerne 100 gram revet marcipan til dejen.En lækker, syrlig og saftig citron kage med citronglasur – en god og nem skærekage, der er sig frisk i flere dage
Ej altså se lige en fin kage. Så enkel og nem at lave og alligevel en fornem kage. Faktisk er den både billig og hurtig at lave.
Du skal bruge ganske få ingredienser. De fleste har du nok i dine køkkenskabe?
Jeg brugte mælk i dejen, men du kan med fordel bruge creme fraiche eller andet surmælksprodukt. Det vil gøre kagen endnu mere svampet og saftig.
Citronkagen kan bages som muffins også. Jeg glæder mig til at prøve citronmuffins med birkes. Uhm <3
Tilpas lige bagetiden, hvis du bager kagen i en anden eller mindre form
Haps, jeg kan love dig, at det var en dejlig kage. Dagen efter var citronkagen næsten endnu bedre. Syrlig, let og helt perfekt.
Jeg glæder mig til at prøve kagen med appelsin. Det vil også blive en super lækker kage tror jeg.
Måske du kan fornemme kagens fine citrongule farve her?
Hvis du er til citronkager med meget kraftig citronsmag, så kan du sagtens bruge mere citron i kagen.
Prøv f.eks. at presse saften fra 1 citron ud over kagen, når den er kommet ud af ovnen.
Jeg syntes det rakte med saft og skal af 1 citron. Alle i familien var helt tilfredse med citronsmagen. En succes!
Jeg rørte glasuren med noget af citronsaften og sikke en god ide. Den lækreste citronglasur.
Toppen og kanten på kagen var virkelig guf. De grofthakkede mandler på toppen var så lækre og pyntede så fint.
Prøv også denne citronkage med mandelknas, uhm den er også god.
Mandler kan dog sagtens udelades, eller måske erstattes med lidt revet citronskal på toppen? Du bestemmer.:-)
Sikke en dejlig og nem kage! Citronkagen med birkes stryger straks ind på listen over familiens helt store kagefavoritter.
Det var altså bare en rigtig dejlig kage. Helt perfekt faktisk. Få enkle ingredienser, men alligevel et hit.
Dejen var rørt sammen på under et kvartér og så klarede ovnen ellers resten af arbejdet.
Det var en rigtig dejlig frisk kage, vi havde fornøjelse af hele weekenden. Uhm den var god! Både weekenden og kagen.
Mikkel var på besøg i weekenden og han fik et stort stykke kage med hjem. Så dejligt, når jeg kan kageforkæle de store børn. 🙂
Jeg har glædet meget til at dele opskriften med dig. Den var et kæmpe hit hjemme hos os. Jeg er sikker på at den også vil blive en populær kage hjemme hos jer.
Hvis du vil bage kagen til påske, så prøv denne påskekage med marcipan og citron.
Hvis du er helt vild med citronkager, skulle du måske også lige prøve at tjekke disse lækre citronkage opskrifter ud?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Hej Gitte
Er det den lækreste citron kage du har svampet saftig og med god citron smag ?🤗
Kan man nedsætte sukker med måske 50 g hvis man tilsætter marcipan så den ikke bliver for sød