Go Back Email Link
+ servings
Pandesovs - nem opskrift på brun sovs på panden
Udskriv
No ratings yet

Pandesovs - nem opskrift på brun sovs på panden

Brun sovs på panden
Forb. tid6 minutter
Tilb. tid6 minutter
Samlet tid12 minutter
Ret: Pandesovs - nem opskrift på brun sovs på panden
Køkken: sovs og sauce
Servings: 4 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • Stegesky fra panden er der ikke meget sky tilbage, så supplér med 10-20 gram smør.
  • 1-2 oksebouillonterninger smag til. Brug 2, hvis du ikke har meget stegesky/stegerester.
  • 2 dl kogende vand - gerne kogevand fra kartofler eller grøntsager. evt. lidt ekstra, hvis I er store sovsespisere derhjemme
  • 3 dl mælk kan erstattes med vand
  • 1 dl fløde kaffefløde eller ekstra mælk kan også bruges
  • Kulør
  • Salt/peber
  • jævning - rystes i melryster af ca. 2-3 spsk mel og ½-1 dl mælk eller kartoffelmel eller majsstivelse, rørt ud i lidt vand.
  • evt. lidt ribsgelé eller lignende

Sådan gør du

  • Steg først det kød på panden, I skal spise og hold det varmt på en tallerken. Lad både stegesky og stegerester blive på panden.
    Hakkebøffer med hvidløg, bløde løg og brun sovs
  • Kog panden af med kogende vand og start med 1 bouillonterning. Brug evt. lidt smør også, hvis du ikke har meget stegesky. Pisk godt og skrab alle stegerester af bunden, så de kommer med i sovsen. Tilsæt mælk og evt. fløde og kog sovsen op.
    Hakkebøffer med hvidløg, bløde løg og brun sovs
  • Ryst en meljævning i melryster og rør lidt jævning i af gangen imens du pisker. Rør en smule kulør i, til sovsen har en passende farve.
    Pandesovs
  • Smag saucen til med salt, peber og smuldr evt. ekstra bouillonterning i. Smag evt. også til med engelsk sauce/worcestershire sauce. Sovsen vil tykne efter lidt tid på panden. Supplér evt. med lidt mælk, hvis den er blevet for tyk.
    Pandesovs - nem opskrift på brun sovs på panden
  • Servér din pandesovs lun som tilbehør.
    Hakkebøffer med hvidløg, bløde løg og brun sovs

Noter

Beregn ca. 1-1½ dl sauce pr. person. 
Du skal bruge 5 dl væske + stegesky og evt. fløde. Væsken kan være både bouillon, mælk, fløde eller en blanding.
Du kan også jævne ren stegesky - få inspiration i denne flæskestegssovs eller denne andesovs.
Lav gerne en større portion, hvis I er store sovsespisere. En evt. rest sovs kan fryses.