Andesovs. Her får du en meget nem opskrift på brun sovs til and. En super nem sovs med fond, du kan lave til andesteg til juleaften eller Mortensaften.
Noget af det bedste ved julemiddagen er altså bare den brune sovs! Vi elsker den herhjemme og heldigvis er den super nem at lave.

En lækker julesovs til andestegen er bare prikken over i’et. Uhm brun sovs til kartofler og måske til menuchips eller Taffelchips? Det er andesovsen der garanterer en vellykket julemiddag, hvis man spørger mig.
Andesovsen har jeg lavet i årevis. Opskriften skal I da ikke snydes for på nogetiovnen, så den får du her.

Andesaucen laver jeg lidt på samme måde som min mor altid har gjort det. Mon ikke vi er mange, der har luret vores mødres tricks igennem tiden?
Sovsen laver jeg bare med andefond. Jeg bager ikke sovsen op, for jeg synes ikke den behøver ekstra fedtstof.

Jeg bruger bare fond/stegesky fra andestegen og andefedt i sovsen som smagsgiver. En dejlig brun sovs, som smager skønt!
I opskriften får du et trick til hvordan du nemt kan se hvad der er andefond og hvad der er fedt i din stegesky.
Sovsen smager jeg gerne til med lidt rødkålssaft, også min mors trick. Du kan også bruge ribsgele eller tyttebær?
Nogle bruger også f.eks. rødvin, portion eller appelsinsaft som smagsgiver. Andesaucen kan komme til at smage lige som du bedst kan lide den. 
Opskriften nedenfor kan du sagtens bruge som grundopskrift på julesovs til f.eks. flæskesteg også?