Pisk sukker med det blødgjorte smør. Brug gerne en køkkenmaskine eller din el-pisker.
Tilsæt mælk/fløde eller tykmælk. Jeg brugte tykmælk, fordi jeg havde en rest.
Bland krydderier, bagepulver/natron med melet og tilsæt.
Rør godt. Virker dejen for smuldrende, så saml den ved at ælte godt med hænderne til sidst (håndvarmen blødgør smørret).
Tril dejpølser og skær pebernødderne ud. Du behøver ikke trille dem
Læg pebernødderne på en bageplade. De hæver ikke meget op, så der er plads til mange på en plade. Jeg fik tre fyldte bageplader, ialt ca. 100 stk.
Bag pebernødderne 7-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen på pebernødderne
Pebernødderne er færdige, når de er gyldne og sprøde. Er de for bløde efter afkøling, så bag dem nogle minutter igen.