Go Back Email Link
+ servings
Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
Udskriv
5 fra 1 stemme

Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris

Sprøde vegetarfrikadeller med ris
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
Servings: 18 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 600 gram kogte kolde ris kan erstattes med bulgur, quinoa, couscous el. lign. Du kan nøjes med mindre ris.
  • 2 små æg eller 1 stort
  • 1 stort rødløg fintrevet. Alm. løg kan bruges
  • 2 fed hvidløg fintrevet. Kan udelades
  • 1-2 gulerødder - mellem størrelse fintrevne. Kan udelades eller erstattes med f.eks. spinat
  • 2 tsk persillle tørret eller 1 spsk hakket frisk persille. Andre tørrede/friske krydderurter kan bruges
  • 1-2 spsk sød fransk sennep kan udelades
  • 2 tsk paprika gerne røget paprika. Kan erstattes med andre krydderier
  • salt/peber
  • 75 gram revet ost f.eks. mozzarella, havarti ell. anden ost. Kan også udelades.
  • 5-6 spsk rasp ca. Kan erstattes med hvedemel/havregryn
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Hæld risen i en skål og løsn den med en gaffel. Tilsæt æg, fintrevet løg, hvidløg, gulerødder, persille, paprika, salt/peber, sennep og rasp.
    Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
  • Tilsæt revet ost og tilsæt nu rasp lidt af gangen, til passende konsistens. Massen skal kunne formes til frikadeller med en spiseske. Måske du skal bruge lidt mere/mindre rasp. Du kan smage massen til og evt. krydre lidt ekstra
    Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
  • Varm olie op på en stor stegepande. Form frikadeller og tryk dem godt sammen. Farsen er lidt porøs. Læg forsigtigt frikadellerne på stegepanden og steg dem ved middel varme. Vend dem først, når de har god stegeskorpe
    Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
  • Vend risfrikadellerne og tilsæt evt. ekstra olie undervejs. Hold øje med panden, men vend ikke frikadellerne for meget. De kan godt være lidt porøse.
    Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris
  • Risfrikadellerne er færdige, når de er sprødstegte og gyldenbrune. Servéres lune som tilbehør eller med dressing/dip. Kan også spises kolde i madpakken.
    Risfrikadeller - sprøde vegetarfrikadeller med ris

Noter

Kan også laves med en rest bulgur, quinoa, couscous? 
Du kan tilsætte andre krydderurter eller grøntsager til risfrikadellerne: ramsløg, basilikum, spinat, peberfrugt, champignon.
Tænker risfrikadellerne også kan laves i ovnen. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl med olie.