Find din allerstørste gryde frem!.
Klip bacon i strimler og svits med bouillonterningerne.
Hak løgene groft og tilsæt sammen med friskpressede hvidløgsfed.
Brun kødet med.
Tilsæt gulerodstern, champignon og krydderier. Brun med i 5 minutter.
Tilsæt tomatsauce, koncentreret tomatpure og kogende vand. Start med 1½ liter vand og hæld evt. lidt ekstra vand ved undervejs, hvis du synes kødsovsen smager for kraftigt eller hvis du lader bolognesen koge ind i mange timer.
Gulerødder – sundt fyld skal der også i. Du kan også rive gulerødderne i, så er de mere "skjult" :-)
Lad gerne din Spaghetti Bolognese simre i timevis, den bliver bare bedre og bedre….og bedre. Miminum simretid er ½ time
Jævn kødsovsen med meljævning og smag den til med salt/peber/ketchup og evt. lidt rødvin.
Lav gerne din bolognese dagen før den skal serveres, det er nemt hurtigt at varme gryden op dagen efter. Nemt og lækkert gæstemad og også skønt at kunne fryse små bøtter ned, til en dag I har ekstra travlt?
Bolognesen vil kunne bruges som grundbestanddel i en lasagne og som topping på en pizza