Hæld mel i en røreskål og bland med salt Skær smørret i firkanter og tilsæt fløde/tykmælk lidt af gangen, til dejen er fast og kan formes til en kugle. Dejen er lidt tung at røre. Ælt dejen med hænderne eller brug røremaskine. Del dejen i 2
Smør 2 tærtefade med smør eller spray med sprayfedt og tryk nu dejen ud heri. Mine tærtefade målte ca. 23 cm. Prik tærterne med en gaffel og forbag bundene 10 minutter ved 175 grader (200 gr. varmluft)
Rør æggeblandingen imens. Pisk æggene med fløde/tykmælk. Krydr godt med salt og peber
Tag tærterne ud af ovnen og læg skinkefyldet på den ene tærtebund. Læg et par skiver bacon ovenpå og tomater øverst.
Drys med halvdelen af osten øverst. Fordel halvdelen af æggeblandingen på den ene tærte max. 2/3 op.
Gør 2. tærte klar: Skær peberfrugterne i skiver og læg dem på tærten. Læg resten af baconskiverne ovenpå og fordel resten af osten øverst. Hæld resten af æggeblandingen på.
Bag tærterne ca. 35-40 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Tærterne er færdige, når de er gyldne, sprøde og gennembagte. Tjek dem undervejs. Læg evt. staniol over til sidst hvis tærterne bliver for mørke.