Smelt smørret i mikroovn eller gryde og lad det køle lidt af.
Bland kærnemælk, æg, mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker og salt i en skål og pisk eller blend dejen, til den er klumpefri. Tilsæt evt. kardemomme. Pisk også det smeltede smør i. Det bliver en sød, blød dej. Jeg brugte min stavblender.
Varm vaffeljernet godt op. Pensl evt. lidt smør på vaffeljernet. Bag én vaffel ad gangen i 3-4 minutter – til de er gyldne og sprøde. Læg vaflerne på ovnristen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige, så de holder sig sprøde.
Serveres lune med f.eks. sirup, vaniljeis, flødeskum eller syltetøj/kompot. Pynt også gerne med friske bær, f.eks. jordbær, blåbær eller hindbær. Beregn ca. 1-2 vafler pr. pers.