Smelt smørret i en lille gryde ved middel varme, til det bliver gyldenbrunt og dufter nøddeagtigt. Hold øje med smørret ikke bliver for mørkt. Lad herefter smørret afkøle, evt. lidt i køleskab, til det er stivnet let, men stadig er blødt.
Pisk 110 gram blødt brunet smør sammen med 130 gram brun farin, 65 gram sukker, 2 tsk vaniljesukker. Rør ægget i og herefter 175 gram hvedemel, 1 tsk bagepulvere, ½ tsk natron og 1 nip salt.
Hak 50 gram mandler groft og vend dem i dejen.
Rør dejen til den er fast og mandlerne er fordelt godt.
Læg bagepapir på 2 bageplader og tril små kugler af dejen, på størrelse med en valnød. Læg dejkuglerne på bagepladen med god afstand. Jeg fik plads til 20 cookies pr. bageplade. Drys flagesalt på toppen.
Bag cookiesene ca. 8 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til de er sprøde og gyldenbrune. Ønsker du blødere cookies, så bag dem evt. lidt kortere tid. Cookiesene bliver mere sprøde efter afkøling.
Kan nydes straks. Afkøl kagerne helt, før du lægger dem i kagedåse.