Æbledessert - bagt æblekage med æblemos
Nem bagt flutenfri æbledessert med mandellåg
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Æblekage med mandellåg - bagt æbledessert
Servings: 6 pers.
- 6-8 dl æblemos á ca. 1 kg æbler. Gerne med skræl
- 100 gram blødt smør
- 100 gram sukker
- 100 gram mandelmel mandler blendet til fint mel
- 1 æg
- Drys: mandelflager
Rør smør og sukker godt.
Tilsæt mandelmel. Køb mandelmel eller blend mandler
Tilsæt æg og rør dejen godt.
Fordel ca. 1-1½ dl æblemos i de små kokotter/serveringsskåle. Jeg fyldte 4 kokotter, men der var dej og æblemos i overskud, så jeg fandt et lille ildfast fad til resten.
Læg lidt mandeldej på toppen af og fordel den så godt du kan, så den dækker hele overfladen. Drys med mandelflager på toppen.
Bag æblekagerne i ovnen 15-20 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når mandellåget er sprødt og gyldent.
Nyd æblekagerne lune, med en lille klat flødeskum på toppen.
Æblekagerne kan laves med kompot af rabarber, jordbær, blommer, pærer eller anden frugt/bær.
De bagte æblekager kan laves dagen før og så lunes på serveringsdagen