Æblemarmelade med skræl. I dag får du en super nem opskrift på marmelade med æbler, kogt med skræl.

Æblemarmeladen er med vaniljesukker og den smager bare så godt!
Har du også, som jeg, 1000 æbler i haven? En million æbler, så de ligger i dynger og i lag ude i haven?
En masse nedfaldsæbler, som man slet ikke kan nå at få brugt, før nye daler ned?
Tak du milde skaber, fordi jeg har vundet i æblelotteriet. Tak tak så mere end rigeligt!
Familien og kollegerne bliver stopfodret med æblekager i alle afskygninger. Hvad skal man så ellers hitte på?
I Norge kan man købe æblemarmelade i alle butikker. Herligt. Det må vi da også prøve at lave?
Jep det blev til hjemmelavet æblemarmelade af egen avl. Biodynamiske, økologiske og hjemmedyrkede æbler.
Hvad gør man hvis man ikke ORKER at skrælle flere æbler?
- Er der ikke noget med at vitaminerne sidder i skrællen?
- Er der ikke noget med at skrællen er særligt smagfuld?
- Går man ind for stop madspild, pines man jo over at smide æbleskrællerne ud?
Æbleskrællerne må da kunne bruges og man MÅ kunne slippe for at skrælle alle de hulens æbler??
Nu skal du høre om et æblemarmelade-eksperiment der lykkedes! Yes!
Jeg kogte æblebåde MED skræl og blendede marmeladen til slut. Det var en STOR succes og så meget nemmere!
1000 gange nemmere end med skrællede æbler.
Den fineste reneste æblemarmelade med den smukkeste farve ovenikøbet.
Marmeladen smagte SÅ meget bedre og meget mere af æbler. Det ER altså i skrællen, den gode smag gemmer sig. Nu er det bevist.
Få opskriften på nem æblemarmelade lavet af æbler med skræl her: