Æbler med gelé - halve æbler med ribsgele
Sukkerkogte æbler med ribsfyld
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid5 minutter min
Samlet tid10 minutter min
Ret: Æbler med gelé - halve æbler med ribsgele
Servings: 4 pers.
- 4 æbler skrællede og skåret i halve. Brug dem du har. Cox orange koger ikke så nemt ud.
- ½ liter vand
- 80 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker kan udelades
- 8 tsk ribsgele tyttebærsyltetøj vil også være lækkert i æblerne
Hæld vandet i en gryde og kog op med sukker og vanilje. Skræl æblerne, halvér dem, fjern kernehus, så der kommer en lille fordybning. Læg æblerne i lagen. Kog op igen og sluk nu for gryden. Lad æblerne trække i lagen i ca. 5-10 minutter.
Æblerne er færdige, når de er møre, men stadig faste. De må ikke koge ud. Kogetiden afhænger af størrelsen/sorten. Stik i dem undervejs med en kødnål og tjek om de er møre. Nogle æblesorter koger ikke så nemt ud (Cox orange f.eks.)
Hæld lagen fra (kan også gemmes og koges ind til sirup). Løft forsigtigt æblerne op og læg dem på et serveringsfad. Afkøl og fyld nu hullet i æblerne med ribsgele. Der kan være ca. 1 tsk i hvert hulrum. Æblerne er nu klar til servering.
Få opskrift på hjemmelavet ribsgelé her.
Kan holde sig på køl i 1-2 dage og fyldes med gelé før servering. Opbevares i tætsluttende beholder.
Sukkerlagen kan koges ind til en vaniljesirup med æblemag.