Smelt smørret i mikroovn eller gryde. Rør sukkeret i.
Bland bagepulver med hvedemelet, og rør det i smørblandingen. Dejen kan fint røres bare med en gaffel eller ske. Saml dejen til en kugle
"Mas" dejen ud i en tærteform med hænderne. Tryk den ca. 1 cm op af siderne. Min tærteform målte 19 cm. i diameter. Andre forme kan bruges, men metal leder varmen bedst.
Vask æblerne. Hvis skrællen er fin og æblerne uden stødmærker, så behøver du ikke skrælle dem. Skær æblerne i smalle skiver. Dryp med citronsaften undervejs. Jo flere æbler du bruger, jo mere saftig bliver kagen.
Hæld kondenseret mælk over æblerne. Karamellen skal ikke koges først. Brug evt. en pensel, til at fordele massen med, så flest mulige æblestykker er dækket. Tryk dejen på siderne ned, så den kommer på højde med æblestykkerne
Sæt kagen på risten/i trådkurven i din airfryer.
Bag kagen ca. 35-45 minutter v. 150 grader. Hold øje og sænk temp. hvis kagen bliver for mørk. Tjek kagen flere gange undervejs.
Æbletærten er færdig, når den er sprød, gyldenbrun og karamellen har sat sig. Hæv evt. temperaturen til 160 grader, til den bliver helt sprød/gylden. Bagetiden afhænger af den form du bruger og din airfryers varmeevne.
Æbletærten nydes lun eller afkølet. Kagen er ret sød, så servér gerne syrlig creme fraiche el. lign. til. Kagen opbevares på køl.