Go Back Email Link
+ servings
Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej
Udskriv
5 fra 1 stemme

Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej

Et nemt æltefrit brød i form
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Ret: Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej
Servings: 2 brød
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 liter lunkent vand kan erstattes med mælk eller surmælksprodukt
  • tsk sukker kan erstattes med honning
  • 25 gram gær
  • 2 tsk salt
  • 200 gram havregryn Kan erstattes med f.eks. fuldkornsmel el. lign. Jeg brugte finvalsede havregryn
  • 1-1,1 kg hvedemel gerne Manitoba mel eller Tipo 00 mel
  • evt. 75-100 gram solsikkekerner kan udelades eller erstattes med andre kerner f.eks. hørfrø?
  • Drys: f.eks. havregryn/chiafrø/birkes/græskarkerner/solsikkekerner

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet. Tilsæt sukker. Rør havregryn og evt. solsikkekerner i. Dejen kan røres blot med grydeske. Rør hvedemelet i lidt efter lidt sammen med salt. Konsistensen bliver fast, som tyk klistret havregrød. Dejen skal ikke æltes
    Morgenboller - nem opskrift på æltefri boller
  • Tildæk skålen med et klæde, og lad dejen hæve lunt i ca. 30 minutter gerne i ovnen v. 30 grader (ikke varmluft). Kan også hæves 30-45 min. på køkkenbordet
    Morgenboller - nem opskrift på æltefri boller
  • Fordel dejen i en bageform på 2-3 liter. Dejen skal max. fylde 2/3 af formen. Der bliver til 2 brød af denne portion. Lav evt. resten som boller. Drys med f.eks. med sesam/chiafrø. Hæv brødene lunt tildækket i 20-30 min. evt. i ovnen v. 30 grader.
  • Bag brødene nederst i ovnen i ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde og lyder hule, når du banker dem under bunden. Boller skal bage midt i ovnen i ca. den halve tid
    Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej
  • Lad brødene køle af nogle minutter, før de er klar til udskæring
    Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej

Noter

Dejen kan koldhæves eller langtidshæves. Brug kun 5-10 gram gær i så fald.
Fryseegnede. Dejen kan også bruges til flutes eller boller. Kan også bages uden form.
Hvis du vil lave brødene endnu grovere, kan du tilsætte rugmel som i disse brød. Prøv også dette brød med kerner.