Lun mælk og smør i mikroovn eller gryde. Afkøl til lunkent/fingervarmt. Rør gær og sukker ud heri. Tilsæt mel lidt efter lidt, iblandet salt. Det er ikke sikkert, du skal bruge alt melet. Det bliver en blød og lidt klistret dej.
3 dl. lunkent mælk, 50 gram smør, 50 gram gær, 450-500 gram hvedemel, 3 spsk. sukker, 1 tsk. salt
Smør eller læg bagepapir i bunden af en bradepande f.eks. 27x35 cm eller lidt større. Fordel dejen herpå (rul eller pres den ud med fingrene) og lad bunden hæve et lunt sted i ca. 45 minutter. Speedhæv evt. 30 min. i ovnen v. 30 grader.
Lav fyldet imens ved at smelte alle ingredienser sammen i gryde eller mikroovn. Tilsæt evt. kanel. Afkøl lidt. Brug fingrene til at lave huller i dejen og fordel fyldet på hele bunden. Hullerne sikrer, at fyldet trækker godt ned i kagen.
150 gram smør, 150 gram brun farin, 3 spsk sirup, evt. 1-2 spsk kanel
Bag kagen ca. 16-18 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bagetiden afhænger af bundens tykkelse. Bag den ikke for længe. Kagen er færdig når den er sprød og gyldenbrun. Remoncen må godt være lidt flydende.
Lad brunsvigeren afkøle lidt før du skærer den ud.