Bræk chokoladen i små stykker og hæld den kogende espresso over. Lad chokoladen opløse heri. Du kan også bruge kold kaffe og tilsætte grofthakket chokolade til dejen.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker og rør olien i. Bland mel, bagepulver/natron, salt og kakaopulver og sigt det i dejen. Vend dejen, til den er klumpefri. Tilsæt chokolade/kaffeblandingen
Smør et rundt højt tærtefad med smør og hæld dejen heri. Mit fad målte 27 cm i diameter. En springform kan også bruges, en rugbrødsform, eller en firkantet bageform.
Bag chokoladekagen ca. 30 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn) eller til den er gennembagt. Tjek den med en tandstikker. Kagen skal helst være lidt klæg a la en brownie, så er den bedst.
Sigt gerne lidt flormelis på kagen eller pynt den med glasur (hvid eller mørk) Servér gerne flødeskum eller vaniljeis til og evt. friske bær.