Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende. Tilsæt smeltet smør (smeltes nemmest i mikroovnen) og saft og skal af en vasket øko. citron. Bland mel med natron, salt og bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber.
Vend dejen, til den er klumpefri. Det bliver en våd klistret dej
Beklæd 2 bageplader med bagepapir og fordel nu cookies dej på med to teskeer, med god afstand. Drys lidt sigtet flormelis på dejen, tryk dejen lidt flad og drys lidt ekstra flormelis på. Kan også bages uden flormelis på toppen.
Bag nu kagerne ca. 10-12 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) Småkagerne er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. De bliver helt sprøde efter afkøling. Er de fortsat for bløde, kan de bages nogle minutter igen.
Lad småkagerne afkøle helt, før du putter dem i kagedåse