Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift
Nem og lækker bradepandepizza med bacon og mozzarella
Forb. tid20 minutter min
Tilb. tid1 time t
Samlet tid1 time t 20 minutter min
Ret: Deep pan pizza i bradepande - nem opskrift
Servings: 4 pers.
Pizzadej:
- 7½ dl lunkent vand
- 25 gram gær
- 2 tsk sukker
- 1 spsk citronsaft
- 450 gram hvedemel ca. 7½ dl gerne Manitobamel eller durummel
- 150 gram havregryn ca. 5 dl kan erstattes med f.eks. fuldkornsmel
- ½ tsk salt
- evt. 1 løg i skiver rødløg eller alm. løg
Hvidløgsolie
- ½-1 dl olie raps- eller solsikkeolie
- 3-5 fed hvidløg
- 1 spsk oregano tørret eller frisk
- salt/hvidløgspeber
Pizzafyld:
- 400 gram mozzarellaost . ca, Jeg brugte 3 kugler. Du kan nøjes med mindre eller bruge anden ost
- 100 gram bacon - i tern eller smalle strimler gerne mere
Pizzadej:
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt sukker og citronsaft. Rør havregryn ud i væsken
Tilsæt hvedemel og salt. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen.
Rør dejen - konsistensen bliver klistret a la havregrød. Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel. Beklæd en bradepande med bagepapir og smør nu dejen ud herpå med en dejskraber.
Hvis du ønsker en deep pan pizza, så brug en bageplade, hvis du ønsker tyndere pizzaer, så smør dejen ud på 2 bradepander. Lad evt. dejen lynhæve i ovnen på 30 grader i ca. 20 minutter eller på køkkenbordet i stuetemperatur i 30 minutter
Hvidløgsolie og pizzafyld:
Rør hvidløgsolien sammen, imens pizzaen hæver Gør pizzafyldet klar. Klip bacon i smalle strimler og skær mozzarellaost i tern. Når pizzabunden er færdighævet, så tag den ud af ovnen og skru temperaturen op på 225 grader varmluft
Dryp hvidløgsolien på pizzabunden, uden at trykke for meget på dejen. Træk evt. olien på med en dejskraber
Fordel pizzafyldet på pizzaen
Når ovnen er 225 grader varm, varmluft, så sæt pizzaen i ovnen og bag den nu ca. 20-25 minutter eller til den er gylden og sprød Hold øje med den de sidste minutter.
Klip pizzaen i stykker før servering og servér gerne med grøn salat
Hvis du ønsker en deep pan pizza, så brug en bageplade, hvis du ønsker tyndere pizzaer, så smør dejen ud på 2 bradepander
Fryseegnede. Pizzafyldet kan sagtens varieres. Hvidløgsolien kan erstattes med pizzasauce.