Pisk æg, sukker og vaniljesukker tykt og skummende. Smelt/blødgør smørret få sekunder i mikroovn og rør det i dejen sammen med græsk yoghurt el. lign.
Bland bagepulver med hvedemel og stødt ingefær og vend det i dejen med en dejskraber. Så nemt laver du dejen.
Smør et tærtefad/anden bageform og hæld dejen heri. Mit tærtefad målte 27 cm men andre forme/størrelser kan bruges, også en springform.
Skyl pærerne, skræl dem og skær dem i både. Læg dem i et fint mønster på kagen og tryk dem lidt ned i dejen. Drys gerne kagen med perlesukker og evt. et lille ekstra drys stødt ingefær
Bag kagen ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) eller til den er sprød og gennembagt. Tjek den undervejs. Bagetiden afhænger af formens størrelse. Kagen vil stadig være ret svampet indeni p.g.a. yoghurt/frugten
Servér kagen lun eller med creme fraiche, vaniljeis, græsk yoghurt, flødeskum eller vaniljeskyr måske? Drys evt. kagen med lidt flormelis før servering. Pæretærten smager også godt kold