Riv løgene fint og bland med fars, hvedemel, havregryn, mælk og æg. Tilsæt krydderier og bacontern (bacon skal ikke forsteges).
Lad gerne farsen trække i køleskab i minimum ½ time, men det er ikke strengt nødvendigt.
Smelt rigeligt smør på en pande og form frikadeller af ca. 1 spsk størrelse. Steg frikadellerne gyldne ved middelvarme. Vend flere gange. Frikadellerne må ikke steges for "hårdt", så bliver de nemlig nemt for tørre.
Der bliver mange frikadeller. Jeg brugte min kæmpepande, men du skal nok stege flere omgange (der bliver ca. 35 frikadeller - afhængig af størrelse).
Serveres rygende varme gerne med rødbeder og f.eks. kold kartoffelsalat.