Frikadeller med bacon. Uhm her får du opskriften på sprøde, saftige og lækre bacon frikadeller.

I dag lagde jeg denne teaser ud på bloggens side på Facebook : “Jeg leger med frikadellerne. Kan du mon gætte, hvad jeg har puttet i?”
Det kom der mange gode bud på. Jeg elsker når I har lyst til at bidrage og kommentere. Det er bare så meget sjovere så. Tak!
Nogle foreslog revet ost, andre hytteost og så var der nogen af jer der foreslog bacon. Gode bud alle.
Jeg fik da mange nye og gode ideer med på vejen, men det var altså bacon-gætterne der ramte plet. 😉
…og halløj, sikke nogle lækre frikadeller! Er du vimmer, de smagte godt med bacon i!
Jeg tror faktisk, at det bliver svært at lave “almindelige” frikadeller efter denne version.
Bacon tern gav både smag og saftighed til frikadellerne.
For et par uger siden var der én der skrev til mig: “Sig mig, putter du næsten ikke altid bacon eller fløde i dine retter??”
Tjo, det er der vist noget om og nu er den altså gal igen – og det står jeg gerne ved. 🙂
Jeg synes nemlig at bacon tryller smagen bedre, i langt de fleste retter. Også frikadellerne, hvis du spørger mig.
Min familie var så begejstret for smagen, at vi måtte tælle frikadellerne op. Frikadellerne kom på ration med ytringer som: “Hvor mange er der til mig i morgen, hvis jeg også vil have nogen med i skole?”
Det må siges at være den allerbedste anbefaling, når der udføres milimeter-demokrati i forhold frikadelle-indtag. 😉
Er du ikke storfan af bacon, så smager frikadellerne jo ganske fint uden også. Du bestemmer.
Måske du også har fået helt lyst til at prøve en variant med revet ost eller hytteost? Det har jeg fået lyst til, så tak til jer alle, for de gode ideer 🙂
Jeg ved at mange af jer sidder og venter på at jeg afslører den “hemmelige frikadelle-ingrediens”, så jeg iler straks videre til opskriften:
Få opskriften på de saftige bacon frikadeller her:
