Skræl rodfrugterne og skær dem i stave/grove stykker
Fordel rodfrugterne i et ildfast fad/ støbejernsfad. Vend dem i lidt olie. Jeg brugte min Scanpan bradepande med rist, men andre fade kan bruges.
Befri skinken for nettet. Pensl skinken på alle sider med sennep og drys med brun farin.
Læg skinken på toppen af kartoffelfadet, gerne på en rist eller lav en fordybning i rodfrugterne.
Sæt fadet i ovnen og steg ved 175 gr. varmluft (200 grader alm. ovn) i ca. 1-1½ time eller til rodfrugterne er møre og stegen har en kernetemperatur på 65-70 grader. Hold øje med stegen og skru evt. lidt ned, hvis den bliver for mørk.
Ryst bradepanden undervejs. Tilsæt evt. lidt vand, så rodfrugterne ikke tørsteger. Rod gerne lidt rundt i rodfrugterne, hvis du kan. Det er nemmest hvis du ikke bruger en rist.
Lad skinken hvile 5-10 minutter, før du udskærer den. Lad rodfrugterne stege lidt alene i ovnen imens.
Rør creme fraiche dressingen og server straks med kartofler og creme fraiche dressing.