Gulerodsmuffins med ostecreme - svampede
Gulerodskager med flødeosteglasur - svampede og lækre
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Gulerodsmuffins med ostecreme - svampede
Servings: 30 stk
Gulerodsmuffins:
- 4 æg
- 200 gram brun farin kan erstattes med almindeligt sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 200 gram hvedemel
- 1 spsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 1 dl olie raps- eller solsikkeolie
- 350 gram revne gulerødder kan erstattes med revet squash
Ostecreme:
- 200 gram flødeost naturel ikke light, så bliver cremen for tynd
- 1-2 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljesukker
- 2-3 spsk flormelis
- Drys: Fintrevet eller groftrevede mandler
Dej til gulerodsmuffins:
Pisk æg, farin og vaniljesukker. Brug elpisker eller piskeris. Tilsæt olie
Bland mel, kanel, bagepulver og salt vend det i dejen.
Riv gulerødderne og rør dem i dejen.
Dejen er hurtig og nem at røre sammen
Put dejen i muffinsforme. Jeg fik ca. 30 muffins og brugte 1-1½ spsk dej pr. form. Brug gerne muffinsforme af silicone eller sæt papirformene ned i en ekstra form af enten papir eller metal, så holder de bedre på formen
Bag gulerodsmuffins'ene ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Stil dem til afkøling
Ostecreme:
Rør ostecremen sammen med flormelis. Smag den til med vaniljesukker og citronsaft. Læg 1-1½ tsk ostecreme på hver gulerodsmuffin. Du kan også beklæde hele kagen
Riv eller hak mandlerne groft og drys på toppen
Servér muffins'ene straks. De kan opbevares på køl, til de skal serveres.
Gulerødder kan erstattes af squash eller du kan bruge halvt af hver
Kan også laves med smørcreme
Muffins'ene kan bages som en hel kage, så skal tilberedningstiden fordobles.
Kagerne er fryseegnede uden glasur