Form små bøffer og steg dem få minutter i olie/smør eller olien fra soltørrede tomater. De skal ikke være helt gennemstegte. Brug gerne en pande/sautérpande, der også kan bruges i ovnen. Tag bøfferne af panden og hold dem lune.
Klip bacon i strimler og svits med løg, bouillonterninger, friskpressede hvidløg og champignon. Hvis du bruger soltørrrede tomater, så klip dem i små stykker og svits dem med. Suppler gerne med mere olie fra de soltørrede tomater.
Skær peberfrugt i skiver og svits lidt med. Skær gulerødder i tern og tilsæt også dem. Krydr med paprika, salt og peber. Tilsæt flåede tomater, koncentreret tomatpuré og evt. sennep. Rør pesto og fløde i og lidt jævning. Smag sovsen til.
Læg hakkebøfferne tilbage i panden og læg låg på. Lad retten simre 15-20 minutter ved middel varme. Kan også simres færdig i ovnen 25-30 min. v. 175 grader (200 grader alm. ovn). Servér f.eks. med pasta, ris eller ovnkartofler.