Jordbærmousse - nem lækker jordbær dessert
Nem dessert med jordbær - uden husblas
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid5 minutter min
Samlet tid15 minutter min
Ret: Jordbærmousse - nem lækker jordbær dessert
Servings: 5 pers.
Jordbærpuré:
- 200 gram jordbær - friske bær ca. kan erstattes med hindbær/kirsebær el. lign. Gem nogle til pynt
- 3 tsk sukker smag til
- 1 tsk vaniljesukker smag til
- 1 tsk citronsaft smag til
Jordbærmousse:
- 1 æg også æggehviden. Se noten nedenfor. Evt. pasteuriserede æg
- 4 spsk flormelis smag til
- ½-1 tsk vaniljesukker
- 6 spsk jordbærpuré resten skal bruges til samling af desserterne
- 1 dl fløde gerne Cremefine
- Pynt: jordbær og evt. citronmelisse
Jordbærpuré:
Riv/blend jordbærrene og smag til med sukker, vaniljesukker og citronsaft. Jeg rev mine jordbær på et rivejern. Gem et par jordbær til pynt
Rør puréen med en gaffel, til den er fint pureret. Det bliver en tynd jordbærpuré
Jordbærmousse:
Pisk æg med flormelis og vaniljesukker. Du skal piske æggesnapsen længe, til den er tyk og hvid. Du kan også piske æggeblommer og æggehvider for sig. Pisk flormelis med æggeblomme, pisk hvider og vend sammen
Pisk fløden til flødeskum, ikke for letpisket men heller ikke for fast. Vend æggesnapsen i fløden. Tilsæt 5-6 spsk jordbærpuré. Smag til. Tilsæt evt. lidt ekstra flormelis/vanilje. Du skal gemme lidt jordbærpuré til samling af desserten.
Sådan samler du desserten:
Dryp ½-1 tsk jordbærpuré i bunden af dessertglas og herefter 2 spsk jordbærmousse. Fortsæt med puré og jordbærmousse, til massen er brugt. Slut med mousse på toppen og pynt med friske jordbær i skiver og evt. citronmelisse
Jordbærmousse desserterne kan nydes straks, men lad dem gerne køle, til de skal serveres. Kan opbevares i køleskabet 1-2 dage.