Smelt smør i mikroovn el. gryde og rør sukker og vaniljesukker ud heri.
125 gram smør, 125 gram sukker, 1½ tsk vaniljesukker
Bland de tørre ingredienser og tilsæt til smørblandingen. Rør ægget i. Dejen kan røres bare med ske eller gaffel.
120 gram hvedemel, 1 tsk bagepulver, 1 nip salt, 1 æg
Skyl ribsene og nip den grønne stilk af. Lad bærrene dryppe af på køkkenrulle. Læg 1 spsk dej i en muffinform og fordel 1-2 tsk ribs ovenpå. Læg 1 spsk dej ovenpå og drys evt. med perlesukker. Du kan lave 12 mindre el. 8 større muffins
125 gram ribs, perlesukker til drys
Jeg brugte papirforme jeg satte ned i en muffinform af metal. Det holder bedre på formen. Muffinforme af silicone er også gode at bruge. Bag muffins'ene ca. 15 min. v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) el. til de er sprøde og gyldenbrune.
Bagetiden afhænger af størrelsen. Afkøl. Kagerne bliver saftige og svampede i konsistensen og kan godt falde en smule sammen på midten. Muffins'ene kan lirkes forsigtigt ud af formene, når de er afkølede. Friske i flere dage.