Blåbærmuffins. Uhm her får du opskriften på lækre muffins med blåbær.
Nemme lækre muffins! Du tror det ikke, men dejen til disse muffins med blåbær tager under 10 minutter at røre sammen.
Det må være de nemmeste muffins i verden! Det skal vi da ikke klage over, vel? 🙂
Du vil sagtens kunne bruge opskriften som muffin grundopskrift, der kan varieres i det uendelige.
Måske du har andre bær på lager eller frugt måske? Hvad med Daim-muffins, Chokolademuffins – ja måske du kan finde på helt andre og nye ideer?
Jeg har kun brugt 50 gram smør i dejen, så faktisk er de rimeligt fedtfattige ovenikøbet.
Der bliver 14 stk, så der er ikke meget fedtstof i hver enkelt kage. Glæd dig. Kagerne er ikke voldsomt syndige, men alligevel smager de skønt.
Kombinationen af blåbær/vanilje er skøn, men det allerbedste er næsten, at de er så nemme og hurtige at røre sammen.
Kagerne holder sig friske i dagevis og bliver næsten mazarin-agtige i konsistensen, når de har “sat” sig.
Blåbærrene afgiver fugt til kagerne og det klæder dem godt. Du kan sagtens bruge bruge anden frugt eller andre bær til muffins’ene, så bare spring på 🙂
En fin blåbær muffin, der vil være perfekt at bage en dag du bliver akut lækkersulten.
De vil snildt også kunne bages en eftermiddag, hvor I er tidligt hjemme og gerne vil hygge jer lidt. Muffins’ene vil også være perfekte kager at tage med i skole, på job eller at servere på et kagebord.
Lækre kager og jeg synes faktisk også at de ser ret så fine ud? Hvad siger du? 🙂
1-2-3-bag! 🙂
Opskriften på de skønne kager får du lige her:
Blåbærmuffins – opskrift på muffins med blåbær og vanilje

Ingredienser
- 2 æg
- 150 gram sukker
- 3 tsk vaniljesukker
- 50 gram smør smeltet
- 200 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 dl mælk (kærnemælk eller andet surmælksprodukt kan også bruges)
- Ca. 125 gram blåbær skyllede. Andre bær eller anden frugt kan også bruges
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vanilje. Smelt smørret i mikrobølgeovnen og rør det det i dejen.

- Bland hvedemel og bagepulver og rør det i dejen skiftesvis med mælken. Rør kun dejen med en dejspatel her og pisk ikke.

- Skyl blåbærrene og vend dem forsigtigt i dejen

- Hæld ca. 1 stor spsk dej i en muffinsform af papir. Sæt gerne muffinsformene i en form af silicone eller metal, så flyder de ikke ud. Du kan også sætte to papirforme ned oveni i hinanden

- Bag blåbærmuffins'ene 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De er færdige når de er sprøde og gennembagte. Mærk på toppen eller stik i dem med en strikkepind.

Noter
Svampede lækre muffins med blåbær og vanilje
SÅ nemme at lave. Tilsæt gerne lidt marcipan til dejen.
Sikke et fad skønne kager, serveret på næsten ingen tid.
Overrask gerne dine uventede gæster med en portion hurtige kager. De er klart hurtigere at fremtrylle, end at køre en tur til bageren. På under ½ time, er kagerne færdige.
Uhm jeg er sikker på, at dine søde naboer eller kolleger også ville blive rigtigt glade for en smagsprøve?:-)
Herligt! Jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med den muffins-grundopskrift.
Hvad siger du til muffins med rabarber, appelsin, citron og måske også en version med tyttebær?
Måske kagerne skal bages til kaffegæsterne i sommerhuset denne weekend? Jeg vil nok ikke kunne lade være 🙂
Prøv også at bage muffins’ene med andre bær, solbær eller brombær måske? Prøv også disse blåbærmuffins med crumble.
På bloggen finder du mange lækre opskrifter på muffins. Klik her, for at få inspiration eller se med nederst i dette indlæg.

Lige om lidt suser vi afsted i sommerhuset, og jeg glæder mig, som altid. Meget.
Det er så skønt at holde fri i sommerhuset i weekenderne.
Hvis du har lyst til at læse et indlæg, hvor jeg falder i svime over at tilbringe weekenderne i sommerhus om vinteren så kig med her 🙂
Jeg er sikker på, at vi vil hygge os. Afslapning. Bøger. Kager. Lækkert mad og hyggeligt selskab med søde sommerhusnaboer. Det fås ikke meget bedre.
Mon ikke der vil vanke hjemmebagt kage? Jeg tror det 🙂
Rigtig god weekend til dig. Jeg håber du vil få den allerbedste én af slagsen 🙂
Mange hilsner Gitte
Få flere lækre opskrifter på muffins her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.







Super nem opskrift der giver nogle dejlige muffins, jeg lavede 2 potioner, en med blåbær i og en med hindbær ifm. min fødselsdag. Bagte dem i en bageform ilagt papirformer. Nåede kun selv at smage hindbær, som var rigtig god. Prøver med rababer næste gang.