Nicecream med chokolade - sund chokoladeis med banan
Sund chokoladeis med frossen banan
Forb. tid2 timer t
Tilb. tid5 minutter min
Samlet tid2 timer t 5 minutter min
Ret: Nicecream med chokolade - sund chokoladeis med banan
Servings: 2 pers.
- 2 frosne bananer i skiver. Gerne brune meget modne bananer, de er sødest
- 2 spsk kakaopulver usødet bagekakao
- 1-2 tsk vaniljesukker kan udelades eller ersattes med lidt akaciehonning/sirup?
- ¼ dl mælk kan evt. udelades eller erstattes med f.eks. skyr, yoghurt, havremælk?
Start med at fryse bananerne ned, evt. dagen før. Skræl dem og skær dem i skiver, så fryser de hurtigere og er nemmere at blende. Fordel de frosne bananer i en høj stavblender skål. Tilsæt kakao og 1 tsk vaniljesukker.
Tilsæt evt. lidt mælk, så er massen nemmere at blende sammen. Hvis du lader bananerne stå et minut, så kan mælk evt udelades, men den gør isen ekstra cremet. Prøv også med yoghurt el. skyr. Blend nogle min. til cremet konsistens
Anret hurtigt din Nicecream i serveringsskåle og servér straks. Isen smelter hurtigt, især hvis det er varmt. Pynt f.eks. med bær, chokolade og måske lidt flødeskum
Kakao kan erstattes med f.eks. frossen mango, jordbær, frossen avocado og frosne bær f.eks. frosne.
Hvis du tilsætter mere mælk, så kan du lave den lækreste sunde smoothie / milkshake.