Saftige muffins med rabarber og kokos
Lækre saftige kokosmuffins med rabarber - nemme at lave
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Saftige muffins med rabarber og kokos
Servings: 15 stk
- 100 gram smør smeltet
- 2 tsk vaniljesukker
- 200 gram sukker
- 2 æg
- 125 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 35 gram kokosmel 1 dl
- 1 dl mælk
- 300 gram rabarber - i tern andre bær/anden frugt kan også bruges. Frosne rabarber? Se tekst i noten
- Drys: Rørsukker/alm. sukker/perlesukker eller revet marcipan. Sukker på toppen kan også udelades
Vask og rens rabarberne og skær dem i små stykker på 1 cm. Lad dem dryppe af
Smelt smørret i mikrobølgeovnen eller i en gryde og rør sukker og vaniljesukker i. Pisk æggene i.
Bland bagepulver med hvedemelet og vend det i sammen med kokosmelet. Dejen kan røres med gaffel eller dejskraber. Tilsæt mælken lidt efter lidt
Vend rabarberne i dejen og rør godt rundt.
Fyld ca. 1½-2 spsk dej i muffinforme. Sæt gerne en papirform i en muffinform af metal/silicone, det holder på formen. Brug evt. 2 papirforme pr. muffin, det holder på formen. Drys med rørsukker/sukker/perlesukker - det giver en karamelliseret overflade
Bagetid i ovn:
Bag nu kagerne ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er gyldenbrune og sprøde på toppen. Muffins'ene vil føles lidt klæge/saftige, men det skal de være
Bagetid i airfryer:
Sæt muffins'ene direkte i trådkurven/på risten og bag dem ca. 15-20 minutter v. 150-160 grader, eller til de er sprøde og gyldenbrune. Hvis de føles for bløde under bunden efter bagningen, så bag dem 3-4 minutter med bunden i vejret.
Nyd de saftige muffins lune eller afkølet. Servér gerne flødeskum eller vaniljeis til. De kan være lidt svære at få ud af formen, før de er kølet af.
Muffins'ene er friske i dagevis. Opbevar dem i plastpose - kan også fryses. Kan lunes igen i ovn/airfryer
Frosne rabarber skal blandes i lidt kartoffelmel iblandet lidt sukker. Det vil opsuge noget af væden.
Kan laves med al slags frugt/alle slags bær. Fryseegnede. Prøv også disse med kardemomme