Skinkeboller med ost - gulerodsbrud m. skinke
Lækre svampede gulerodsbrud med skinke og ost
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid1 time t 35 minutter min
Samlet tid1 time t 50 minutter min
Ret: Skinkeboller med ost - gulerodsbrud m. skinke
Servings: 20 stk
Dej til gulerodsbrud:
- 5 dl lunkent vand kan erstattes med surmælksprodukt
- 25 gram gær Hvis du koldhæver dejen, skal du kun bruge 10-15 gram
- 2-3 tsk sukker kan erstattes med honning
- 1½ æg gem ½ sammenpisket æg til pensling
- ½ dl olie smagsneutral raps-eller solsikkeolie
- 100-200 gram solsikkekerner kan udelades eller erstattes med andre kerner
- 2 tsk salt
- 1-2 spsk oregano kan udelades eller erstattes med andre krydderurter
- 200 gram gulerødder fintrevne. Kan erstattes med f.eks. squash, rødbede, kartoffel, græskar?
- 800 gram hvedemel ca. Du kan erstatte 1/3 med anden grovere meltype
- ½ sammenpisket æg til pensling
Fyld til skinkeboller:
- 150-200 gram skinke i tern eller strimler el. mere. Andet kød kan bruges f.eks. kyllingekød, bacon, soltørret tomat Kød kan udelades
- 50-100 gram revet ost gerne Danbo, cheddar, Havarti el. lign. Ost kan udelades
Lun vandet i elkedlen og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker el. honning, olie og 1½ æg (gem ½ sammenpisket æg til pensling). Hæld nu solsikkekerner i. Riv gulerødderne fint og tilsæt sammen med oregano, revet ost og skinke
Rør mel i lidt af gangen sammen med salt. Dejen bliver fast og klistret. Kan røres med grydeske eller køkkenmaskine. Lad nu dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 min. Gerne i ovnen v. 30 grader. Kan også koldhæves 8-10 timer i køleskab
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt boller på med 2 spiseskeer. Jeg fik plads til 20 stk. af denne portion. De må gerne stå tæt, sammenbagte boller får blødere kanter. Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted ca. 30 min, evt. i ovn
Tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg og bag nu bollerne ca. 20 minutter. De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. Tjek dem undervejs
Nyd bollerne lune eller afkølede. Smager skønt med ost og smør på. Opbevares i køleskab og kan lunes/ristes i ovn/aifryer dagen efter.